Gin
Bryggeriet udvikler selv gin, som er lavet af et økologisk hvededestillat fra Holland. Vi har fornøjelsen af, at give det smag og karakter af forskellige urter, krydderier, blomster mm her i bryggeriet. Ginen står og trækker til den har lige den smag, vi vil have. Den bliver grovfiltreret og tyndet ned til 39 % med vand fra Staarup Vandværk. Nu står den og modner, hvorefter den bliver finfiltreret og tappes på flasker.
De håndlavede gin er tappet i flasker fremstillet i klar glas. Hver flaske indeholder 50 cl eller 20 cl og er forsynet med syntetisk prop med en top af bøgetræ, hvorpå vi har brændemærket vores logo.
Der kan være bundfald i vores gin, det dannes hovedsageligt af æteriske olier, som kommer fra de urter/krydderier/frugter/blomster, som har givet ginen smag. Nogle af disse olier vil kunne danne lidt grums eller samle sig i flasken, som små “spøgelser”. Det er helt ufarligt og bare et tegn på, at vi ikke benytter tilsætningsstoffer og at vi filtrere skånsomt. Så ryst evt. flasken, før du tager af den.
Vi sælger selvfølgelig vores Gin ved bryggeriet og hos vore forhandlere – se HER.