
Bryggerhest
Bryggerhest er en ravfarvet ale med et strejf af Jalapeno. Den har jalapenoens aromatiske karakter, men er ikke stærk og passer godt til krydrede retter – helt specielt det mexikanske køkken. Prøv også Bryggerhest til grillretter.
Indhold: Vand, Pale Malt, Munich Malt, Pilsner Malt, Cara, Amber Malt, jalapeño, humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 5-7 grader.
Alk. 5,4 % vol.

Bukkebruse
Bukkebruse er en maltet øl af bocktypen. Denne øl brygges over hele året men i begrænsede mængder. Prøv Bukkebruse til et ostebord – gerne en Vesterhavsost fra Thise Mejeri.
Indhold: Vand, Pilsner malt, Hvede malt, Munich malt, Cara Crystal malt og Chokolade hvede malt, humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 8-10 grader.
Alk. 7,5 % vol.

Humlebier
Humlebier er en mørk ale med honning og chokolademalt. Topnoterne er grønne og friske, med en aromatisk mild duft og smag af honning og er god sammen med fyldige retter. Samtidig passer Humlebier også godt til desserter som brownies og god hjemmelavet is.
Indhold: Vand, Pilsner Malt, Munich Malt, Cara Amber Malt, Chocolate Malt, Pale Malt, honning, humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 6-8 grader.
Alk. 6,0 % vol.

Høtyv
Høtyv er en gylden ale. Den har en fyldig duft og smag og er god sammen med frokostbordet – det får simpelthen en marineret sild til at slå et ekstra lille slag med halen.
Indhold: Vand, Pale Malt, Munich Malt, Pilsner Malt, Cara Amber Malt, humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 5-7 grader.
Alk. 5,4 % vol.

Landsvale
Landsvale er en lys, forfriskende ale, med en dyb bouquet af nyslået hø og høj himmel. Landsvale er en rigtig frisk øl, som kan drikkes efter behag – hele året. Den passer godt til fisk og fjerkræ eller årets første grillede nakkekoteletter med nye kartofler.
Indhold: vand, Pilsner malt, Pale malt, hvede malt, Munich malt, Cascade humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 6-8 grader.
Alk. 5,9 % vol.

Hyldeknægt
Lys ale som er vores svar på en pilsner uden at være det. Brygget tilsættes i brygprocessen, hyldeblomster, citronskiver og hyldeblomstsirup – ikke overdrevet men nok til at give øllen sit kendetegn.
Brygget på pilsnermalt fra Fuglsang Maltfabrik samt Vienna og Biscuitmalt fra Castle Malting i Belgien
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 5-7 grader.
Alk. 4,6 % vol.

Juleklokker
Juleklokker er en dyb, krydret ale med koriander og kanel. God bitterhed. Den er perfekt på det store julefrokostbord eller juleaften sammen med flæskestegen, de sprøde svær og juleanden. Juleklokker brygges i august og september med salg fra november.
Indhold: Vand, Pilsner Malt, Cara Munich malt, Special B malt, Hvede Malt, koriander, kanel, humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 8-10 grader.
Alk. 8,0 % vol.

Juleklokker, ekstra lagret
Juleklokker – EKSTRA LAGRET er en dyb, lagret ale med minimum 12 måneders modning på flaske. God bitterhed. Den er perfekt på det store julefrokostbord eller juleaften sammen med flæskestegen, de sprøde svær og juleanden. Juleklokker brygges i oktober til december med salg fra november…året efter 🙂
Indhold: Vand, Pilsner Malt, Cara Munich malt, Special B malt, Hvede Malt, koriander, kanel, humle, gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 8-10 grader.
Alk. 8,0 % vol.

Den Sjove
Den Sjove er en mørk ale, med toner af mørk kandis og lidt røg.
Øllen er lavet på de mere ristede maltsorter, som giver en dyb fyldig smag.
Helt perfekt når der skal deles gode grin i godt selskab.
Indhold: Vand, byg- og hvedemalt, mørk kandis, humle og gær.
Nydes afkølet til en temperatur på omkring 5-7 grader.
Akl. 7,2% vol.

Den Søde
Den Søde er, som navnet antyder, en lys sødmefyldt ale.
Vi har brugt en dejlig sammensætning af malttyper som efterlader en rund sødme til øllen, efterfulgt af en af de lækreste humlesorter – Amarillo.
Indhold: Vand, bygmalt, humle og gær.
Nydes afkølet til en temperatur omkring 5-7 grader.
Akl. 4,5% vol.

Den Virkli' Seje
Den Virkli’ Seje er en rigtig herreøl!
En mørk ale med smagen af whisky, chokolade, ristet eg og mørke maltsorter.
Giv den til en som har gjort sig fortjent til en øl af de helt særlige.
Indhold: Vand, bygmalt, humle, cacaonips, egechips, whisky og gær.
Nydes afkølet til en temperatur omkring 5-7 grader.
Alk. 7,1% vol.

Ungkarl
“Kun jen gång”
Ungkarl er nummeret ale – så hver gang der kommer en ny (og vi har allerede nummer 6 i butikken) er der ny smag, ny farve, ny alkoholprocent, ny …… – det sikre er, at den er brygget af Staarup Haandbryg og smagen er godkendt af bryggeren selv.
Vi sælger selvfølgelig vore øl ved bryggeriet. Og ellers hold dig orienteret HER så du kan se hvor du hurtigst muligt kan få fingrene i øl fra Staarup Haandbryg.
PRISER: Se prisen hos en forhandler tæt på dig – typisk er prisen mellem 40,- og 50,- kr. i butikkerne.
CERTIFIKAT BRYG
Sælges kun hos udvalgte butikker/spisesteder
Udover vore egne øl, brygger vi også Certifikat Bryg – øl lavet i samarbejde med kunden, lige fra smag til etiketten på flasken.
Vil du gerne vide mere kan du klikke HER eller kontakte brygger John Smith.